
Det etiske udgangspunkt for mit arbejde i Personlig Udviklings- og RessourceCenter Syd (PUR Syd) er at fremme den enkeltes mentale sundhed og muligheder. Jeg er optaget af nuet i den erkendelse, at det kun er i det nuværende øjeblik, at kan bevæge, forandre og udvikle os i en retning, hvor vi oplever at trives i vores liv.
Jeg møder alle mennesker med et friskt og åbent sind, da alle er forskellige og ethvert menneske fortjener at blive hjulpet på den individuelle måde, der hjælper dem bedst.
Problemer er en naturlig del af livet, men det er forskelligt, hvordan vi oplever og håndterer dem. Nogle gange kan vi opleve, at livet udvikler sig i en anden retning, end vi havde forestillet os. Livet forekommer ofte komplekst og uforståeligt, og det kan være svært at finde en mening med det hele. Vi kan opleve en ubalance mellem følelserne og tankerne og miste fornemmelsen af, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil leve.
Via den eksistentielle tilgang reflekterer jeg sammen med dig over det liv, du lever, og hvor du møder modstand, ubalance eller utilfredshed og alt det, der fylder i dig. Jeg vil være med til at undersøge det, du bringer frem, så du gennem dialog og refleksion selv kan finde vejen til det, der giver mening for dig.


